Det giver næsten sig selv, at førstehjælp er vigtigt at kunne, fordi det er en viden og en egenskab, der sætter dig i stand til at potentielt rede liv!

Der vil desværre opstå ulykker hver eneste dag i trafikken, på arbejdspladser, i skoler, i sportsklubben og mange andre steder. De mennesker, der bliver ramt af ulykken, har alle det til fælles, at de er dybt afhængige af, at andre tør hjælpe dem! Men det der ofte sker er, at der opstår en form for panik, hvor folk ikke ved, hvad de skal, når de først har ringet 112 – medmindre de selvfølgelig allerede har taget et førstehjælpskursus et sted.

Dermed opstår der en farlig situation, da hvert sekund tæller, når det handler om at redde liv. Faktisk viser mange undersøgelser, at jo før der startes på f.eks. genoplivning, jo større er chancen for at redningspersonalet kan tage succesfuldt over, når de når frem! Der er desuden også sammenhæng mellem ”hvor lang tid man har været væk” og den livskvalitet, man kan forvente. Har hjernen ikke fået pustet ilt til sig, kan der dermed være en større risiko for et liv med mén i form af et fysisk eller et psykisk handicap.

Ligeledes giver det sig selv, at kan man stoppe f.eks. en blødning, ja så har den forulykkede person naturligvis en langt større chance for at overleve. Sekunderne gør en forskel.

Førstehjælp kan tages som privat eller som arbejdsplads

Førstehjælp kan tages både af privat eller hvis en arbejdsplads ønsker at uddanne sine medarbejdere. Man kan f.eks. tilmelde sig et kursus på https://www.nordicfirstaid.dk/.

Det at arbejdspladsen går sammen om at tage et førstehjælpskursus giver ofte rigtig god mening, da mange ulykker og hjertetilfælde netop finder sted på landets arbejdspladser. Hermed bliver det vigtigt, at en medarbejder kan bruge en hjertestarter eller give kunstigt åndedræt. Det er ganske enkelt med til at gøre, at de mange familier, venner og partnere får deres elskede helskinnede hjem igen. Flere argumenter behøves ikke.